Forelæsning: EU's menneskerettighedslovgivning

Administrative oplysninger

Nøgleord

menneskerettigheder, privatlivets fred, bekæmpelse af forskelsbehandling,

Læringsmål

• At rationalisere og drøfte emnerne vedrørende kunstig intelligens og menneskerettigheder

Forventet forberedelse

Undervisningsmaterialer

• Dias

Instruktioner til lærerne

Læreren skal dække følgende emner:

• Generel bevidsthed om grundlæggende rettigheder og retlige rammer i forbindelse med kunstig intelligens
• Bekæmpelse af forskelsbehandling
• Privatliv
• Menneskelig værdighed
• Adgang til domstolsprøvelse

Kunstig intelligens (AI) har potentiale til at påvirke menneskerettighederne betydeligt på tværs af forskellige aspekter af samfundet. Efterhånden som AI-teknologien skrider frem, frembringer den en række lovgivningsmæssige udfordringer og overvejelser for at sikre, at disse fremskridt er i overensstemmelse med og respekterer de grundlæggende menneskerettigheder. Flere centrale reguleringsmæssige spørgsmål vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med kunstig intelligens omfatter:

1. Beskyttelse af personlige oplysninger og databeskyttelse: Spørgsmål: AI-systemer kræver ofte adgang til store mængder personoplysninger for at fungere effektivt. Dette giver anledning til bekymring over brud på privatlivets fred og uautoriseret brug af data. Lovgivningsmæssig reaktion: Databeskyttelseslove som den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) i Europa og lignende forordninger globalt sætter standarder for indsamling, behandling og opbevaring af personoplysninger. AI-udviklere skal overholde strenge databeskyttelsesprincipper og indhente informeret samtykke fra brugerne.

2. Diskrimination og Bias: Spørgsmål: AI-algoritmer kan arve skævheder til stede i træningsdata, hvilket fører til diskriminerende resultater på områder som ansættelse, udlån og retshåndhævelse. Lovgivningsmæssig reaktion: Regler kan kræve gennemsigtighed i AI-algoritmers beslutningsprocesser. Bias-revisioner og konsekvensanalyser kan bidrage til at identificere og afbøde diskriminerende virkninger. Eksisterende lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling kan også finde anvendelse på AI-systemer.

3. Ytringsfrihed og informationsfrihed: Spørgsmål: AI's evne til at manipulere og generere indhold giver anledning til bekymring over desinformation, falske nyheder og censur. Lovgivningsmæssig reaktion: Forordningerne kan fokusere på gennemsigtighed med hensyn til oprindelsen af AI-genereret indhold og mekanismer til kontrol af ægtheden. Det er en udfordring at afveje retten til ytringsfrihed med behovet for at forhindre skadelig misinformation. 4. Arbejds- og beskæftigelsesrettigheder:

Spørgsmål: Automatisering drevet af kunstig intelligens kan føre til afskedigelser og påvirke arbejdstagernes rettigheder og jobsikkerhed. Lovgivningsmæssig reaktion: Det kan være nødvendigt at opdatere arbejdslovgivningen for at løse problemer såsom omskoling af afskedigede arbejdstagere, potentielle ændringer i ansættelseskontrakter som følge af samarbejde mellem mennesker og kunstig intelligens og sikring af retfærdig behandling af arbejdstagere, der er berørt af AI-drevne ændringer.

5. Ret til retfærdig rettergang: Spørgsmål: AI's involvering i juridiske processer, såsom prædiktive politi- og straffealgoritmer, rejser spørgsmål om retfærdig rettergang og retten til en retfærdig rettergang. Lovgivningsmæssig reaktion: De retlige rammer bør sikre gennemsigtighed og forklarlighed i forbindelse med AI, der anvendes i retsafgørelser. De bør også tilvejebringe mekanismer til ansvarlighed og evnen til at udfordre AI-genererede resultater.

6. Overvågning og forsamlingsfrihed: Spørgsmål: AI-drevne overvågningsteknologier kan krænke borgernes ret til privatlivets fred og forsamlingsfriheden. Lovgivningsmæssig reaktion: Det er afgørende at finde en balance mellem sikkerhedsbehov og individuelle rettigheder. Forordninger kan begrænse brugen af AI-overvågning i visse sammenhænge, kræve nøje tilsyn og sikre begrænsninger for datalagring.

7. Adgang til grundlæggende tjenester: Spørgsmål: AI-drevne systemer kan anvendes til at allokere ressourcer og tjenester, hvilket potentielt udelukker marginaliserede befolkningsgrupper. Lovgivningsmæssig reaktion: Sikring af lige adgang til væsentlige tjenester, samtidig med at digital udelukkelse forhindres, kræver bestemmelser, der kræver gennemsigtighed, retfærdighed og hensyntagen til sociale konsekvenser i udformningen af AI-systemer.

Omrids

Anerkendelser

Programmet Human-Centered AI Masters blev samfinansieret af Connecting Europe-faciliteten i Den Europæiske Union under tilskud CEF-TC-2020-1 Digital Skills 2020-EU-IA-0068.

Lektionsplan på SURF

Wikiwijs-side